mandag den 25. maj 2009

RSS og iGoogle

Så fik jeg også prøvet Google-readeren af, men da jeg allerede abonnerer på rss-feeds i min iGoogle, tror jeg ikke, jeg kommer til at bruge den.

Dog kunne jeg se, at de blogs, som jeg havde markeret som værende fast læser af, også blev vist i min Google-reader.

Ellers er der jo mange sjove gadgets, man kan lægge ind i iGoogle, som f.eks. mest sete videos i YouTube eller Dagens vits m.m. Man kan også holde styr på sin indkøbs-huskeseddel.

mp3-problemer i week-enden

Batteriet på min mp3 var blevet helt flad, og da jeg tilsluttede den til computeren, reagerede den ikke, og computeren kunne ikke finde den.
Jeg var igennem jeg ved ikke, hvor mange fqa på engelsk og efter nogle tænd og sluk, som heller ikke virkede, fandt jeg til sidst ikke anden mulighed end at bruge "reset" med megen bæven, for ville alt nu forsvinde.
Det virkede, og alt jeg havde lagt på den var der stadig.

Jeg bryder mig ikke så meget om at gå med høretelefoner - bange for, det skal gå ud over min meget gode hørelse - så jeg tror jeg skal have investeret i et par højtalere, som mp3'en kan kobles til.

mandag den 18. maj 2009

Download fra Netmusik til mp3

Så fik jeg downloadet et stykke musik fra http://www.netmusik.dk/. Det gik nu ikke helt så gelinde, så jeg forsøgte med Hjælp på netmusk, men linket så ikke ud til at virke - fik bare en blank side. Endelig fandt jeg ud af, at svaret havde lagt sig langt nede på siden, så jeg måtte scrolle helt ned i bunden.

Det viste sig, at jeg skulle have opgraderet min media-player og at man først skulle afspille et stykke for at aktivere den og derefter bruge synkroniser i media-player programmet.

Jeg tror nu ikke, jeg kommer til at bruge netmusik så meget. Så vil jeg hellere have noget musik, der kan ligger der permanent. Og jeg har ikke brug for at høre det nyeste nye.

Øv, nu kom der en tordenbyge. Skulle ellers ud at købe fødselsdagsgave til mit barnebarn.

søndag den 10. maj 2009

Mp3

Store Bededag havde vi et rigtigt indevejr, så jeg tilbragte en stor del af tiden med at lægge mine yndlings-cd'er på afspilleren, mest klassisk musik og mexicansk folkemusik. Det er fantastisk, hvor meget der er plads til.
Jeg er blevet rigtig glad for den.
Jeg har fundet ud af, at under DJ kan jeg vælge at få musikken afspillet i forskellige former for rækkefølge.
Jeg har endnu ikke prøvet at downloade fra nettet, men det kommer.
Desuden har jeg lagt et par hjemmevideoer på, en dias-serie og nogle billeder, men de er nu meget små.
Den kan også bruges til at optage lyd med, og der er indbygget mulighed for kalender og telefonliste.
Jeg har også fundet ud af at høre radio på den, så nu kan min gamle ghetto-blaster komme væk fra stuen. Den pyntede ikke.

torsdag den 7. maj 2009

Passwords er ikke nemme at huske.

Jeg har vist allerede oprettet to gmail-adresser, men jeg har glemt password til dem begge, så det er der jo ikke så meget ved. Jeg synes også jeg har nok mails at holde styr på.

Det er mig der har oprettet riskbib@gmail.com så jeg har da et bevis på, at jeg kan.

Ting 1, 2, 3 og 4

Først skulle jeg oprette en Google-konto. Det var nemt, for det havde jeg allerede oprettet i forvejen.

Det næste var at oprette en weblog og det havde jeg også allerede gjort. Det er den jeg skriver på nu. Man kan også lave om på farver og skriftstyper.

Jeg bytter om på rækkefølgen i ting 3 og 4 fordi jeg kan bruge min iGoogle til at abonnere på RSS-feeds. De to ting havde jeg også leget med i forvejen. Jeg har også lagt en feed-reader på min hjemmepc i en sidebar. Det gjorde jeg mest for at teste bibliotekets feeds. Men som regel har jeg den slået fra.

I min iGoogle har jeg foruden abonnementer på RSS-feeds også tilføjet vejret, valutaomregner, kørselsvejledning og søgning i y-tube. Jeg har lavet om på baggrunden, så den er lidt pænere at se på.

23ting

Jeg er med i 23ting og har taget forskud på løjerne. En af opgaverne er at oprette en blog - og det er da let nok.

De følgende dage vil jeg føre en dagbog over processen.